Kan Overgangen skee fra en quantitativ Bestemmelse til en Qualitativ uden ved et Spring? Og ligger ikke hele Livet heri?
Hvilken er Kategoriens historiske Betydning? Hvad er en Kategorie?
Hvilket er Forholdet mellem det speculerende Subjekt og den historiske Existents? Hvilken er Continuitæten, hvilken er Primitivitæten?





Skal Kategorien udledes af Tænken eller af Væren?



enhver Bestemmelse, for hvilken Væren er en væsentlig Bestemmelse, ligger udenfor den immanente Tænkning, altsaa udenfor Logiken.








Hvorvidt i den logiske Tænken Phantasien virker med, hvorvidt Villien, hvorvidt Slutningen er en Beslutning.

Hvorledes forholder det sig med den nu saa meget benyttede verdenshistoriske Udvikling? Til alle Tider have Msk.Mennesker havt Alt, Omsætningen skeer i Erkjendelse, Følelse og Villie, de staae lige høit. Der er tvende Maal, ethvert Msk.Menneske er τελος, og den verdenshistoriske Udvikling er τελος, men dette τελος kan vi ikke gjennemtrænge.






En pathetisk Overgang – en dialektisk Overgang.
Det Skjønnes, det Godes, det Sandes Idee, hvorledes forholde de sig til hinanden? Ere de sideordnede? Enes de i eet Høiere? Hvilket er dette? Sandhed? Saa var da altsaa det Sande ingen sideordnet Idee?













Ethvert individuelt Liv er incommensurabelt for BegrebetIdeen; det Høieste kan derfor ikke være at leve somfor Philosoph – Hvori gaaer denne Incommensurabilitæt op? – i Handling – Det hvori alle MskerMennesker enes er Lidenskab. Derfor er alt det Religieuse Lidenskab, Tro, Haab og Kjærlighed – det Store er at have sit Liv i det, der er væsentligt for Alle, og deri at have en Grads-Forskjel. – At være Philosoph er ligesaa godt en Differents som det at være Digter. –


















Forelæsninger over de græske Sophister


efter
Kilderne.




Indledning

Om Betydningen af Kilde-Studium – om den græske Philosophie i Særdeleshed. –



dette Foredrag skal ikke være uden Betydning for de Problemer, der beskjæftige vor Tid. Den Kategorie, til hvilken jeg saaledes agter at henføre Alt, ligesom det er den Kategorie, der slumrer i den græske Sophistik, naar man vil betragte den verdenshistorisk er: Bevægelsen (ϰινησις.), hvilket maaskee er et af de vanskeligste Problemer i hele Philosophien. Den har i den nyere Philosophie faaet et andet Udtryk nemlig: Overgangen og Mediationen.










Ethvert Kilde-Skrift vil jeg tillige gjennemgaae philologisk. Dertil regner jeg: Platos Theætet, Euthydem, Sophisten, Gorgias, Protagoras. – Aristoteles Skrift om Gorgias og πεϱι των
          σοφιστιϰων
          ελεγχων. Hvad man forøvrigt veed om dem af Sextus Empiricus, af Athenæus o:s:v:og saa videre bliver blot at benytte og maa ikke ligefrem foredrages.


















Den interesserede Erkienden




og dens Former.










                    Hvilken Erkjenden er interesseløs.
                    den har sin Interesse i et Tredie (fEfor Exempel Skjønhed, Sandhed                     o:s:v:og saa videre), hvilket ikke er mig selv.
                    har derfor ingen Continuitet.



            Den interesserede Erkienden kom ind med Χstd.Christendommen
            Spørgsmaal om Auctoritet.



                                            om historisk Continuitet.



                                            om Tvivl



                                            om Troe.



            Er Viden høiere end Tro? Ingenlunde.

















Om Begreberne Esse og Inter-esse.






Et methodologisk Forsøg.



de forskjellige Videnskaber skulde ordnes efter den forskjellige Maade paa hvilken de accentuere Væren; og hvorledes Forholdet til Væren giver reciprok Fordeel.








Ontologie
Disses Vished er den absolute – her er Tænken og Væren eet, men til Gjengjeld er disse Videnskaber Hypotheser.



Mathematik.







Existentiel-Videnskab.











            A.




Das Wesen als Grund der Existents.




a. Die reinen Reflexions Bestimmungen.
α) Identitæt. β) Unterschied γ) Grund.



b) die Existents.



c) das Ding.






                B.




Die Erscheinung




a) Die Welt der Erscheinung
b) Inhalt und Form
c) Das Verhaltniß




C








DieC. Wirklichkeit.